Udflåd i perimenopausen og overgangsalderen – hvad er normalt?
De fleste kvinder, der nærmer sig perimenopausen – eller som allerede er midt i overgangsalderen – bemærker før eller siden, at der sker noget med deres udflåd. Måske bliver det tyndere, mere vandigt, lugter anderledes – eller næsten forsvinder helt. For andre går det den modsatte vej: trusserne føles pludselig konstant fugtige, uden at det skyldes menstruation eller urinlækage.
Men hvorfor ændrer udflåddet sig, når vi bliver ældre? Hvad fortæller det os egentlig om vores vaginale sundhed? Og hvad sker der i kroppen – og med vores beskyttelse mod infektioner – når det naturlige udflåd ikke længere er der?
Hvad er normalt? Hvad er tegn på ubalance? Og kan man faktisk gøre noget ved det?
UDFLÅDETS FUNKTION – DERFOR ER DET VIGTIGT
Udflåd er kroppens måde at beskytte, smøre og rense skeden på. Det:
✔️ Transporterer døde celler og bakterier væk
✔️ Holder slimhinderne fugtige
✔️ Bidrager til et surt pH-niveau, som beskytter mod infektioner
✔️ Gør skeden blød og smidig – især under samleje
Når østrogenniveauet falder i forbindelse med overgangsalderen, mindskes produktionen af udflåd ofte. Det gør slimhinderne tørrere og mere følsomme, hvilket øger risikoen for både svampeinfektioner og urinvejsinfektioner. Det naturlige forsvar svækkes – og mange kvinder ved ikke, at det hænger sammen.
HVAD SKER DER MED UDFLÅDET I PERIMENOPAUSEN OG OVERGANGSALDEREN?
🔄 Mindre udflåd
Det mest almindelige er, at mængden af udflåd falder. Når østrogenniveauet daler, forsvinder meget af den naturlige fugtproduktion.
💧 Tyndere eller mere vandigt udflåd
Nogle kvinder beskriver, at udflåddet bliver mere vandigt og mindre "cremet" end før – nogle gange næsten som urin, hvilket kan forvirre.
💛 Ændret farve eller lugt
Udflåddet kan få en let gullig tone eller en anderledes duft. Det er som regel helt normalt, men stærk eller fiskelignende lugt kan være tegn på bakteriel ubalance (se nedenfor).
🔥 Udflåd der svier eller irriterer
Når slimhinderne er tørre, kan selv normalt udflåd føles sviende eller irriterende. Det tolkes nogle gange forkert som svamp eller urinvejsinfektion.
📉 Uregelmæssighed
Udflåddet følger ikke længere det samme cykliske mønster som i den fødedygtige alder. Det kan komme og gå uden tydelig rytme – og det er helt normalt.
💡 VIDSTE DU DET?
Mange kvinder, der begynder at bruge VagiVital AktivGel – et hormonfrit, klinisk dokumenteret produkt mod tørre slimhinder – fortæller, at deres naturlige udflåd faktisk vender tilbage. Det er, som om kroppens eget system vækkes til live igen, når slimhinderne får fugt og beskyttelse.
Når slimhinden regelmæssigt fugtes med AktivGel, kan det vaginale miljø genoprette sin balance – og dermed også styrke beskyttelsen mod infektioner og irritation.
Køb 3-pak AktivGel og få 10 % rabat her.
⚠️ BAKTERIEL VAGINOSE – IKKE KUN HOS UNGE
Udflåd der lugter stærkt, er gråligt og tyndt, kan være tegn på bakteriel vaginose (BV) – en ubalance i skedens bakterieflora. Det er den mest almindelige vaginale infektion hos kvinder i den fødedygtige alder, men kvinder 55+ kan også rammes.
Hos ældre kvinder er symptomerne ofte mildere eller anderledes: let svie, irritation eller ændret lugt – hvilket gør, at BV nogle gange forveksles med tørre slimhinder.
🔬 HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UDFLÅD I OVERGANGSALDEREN?
At udflåddet ændrer sig under perimenopausen og overgangsalderen, er ikke bare noget mange kvinder oplever – det er også godt dokumenteret i forskningen.
En narrativ oversigt fra 2025 beskriver, hvordan faldende østrogenniveauer fører til tyndere vaginalvæv, nedsat blodcirkulation og lavere kirtelproduktion – alt sammen påvirker mængden og kvaliteten af udflåddet.¹ Hvad der før var rigeligt og cremet, kan pludselig blive sparsomt, vandigt eller helt forsvinde.
En anden undersøgelse kiggede på udflåd hos kvinder mellem 45–55 år og fandt, at cirka halvdelen af al udflåd i denne aldersgruppe skyldtes infektioner som svamp eller bakteriel vaginose – mens 21 % var helt normale, fysiologiske udflåd.²
Det gør det endnu vigtigere at tage sine symptomer alvorligt og ikke bare afskrive dem som "aldersrelaterede".
Vi ved også, at mange kvinder i overgangsalderen oplever ændringer i deres vaginale mikrobiota – altså balancen mellem gode og skadelige bakterier. I takt med at laktobaciller mindskes, øges risikoen for ubalance, tilbagevendende urinvejsinfektioner og bakteriel vaginose.³
Alt dette hænger sammen med tørre slimhinder – og dermed også med ændret eller manglende udflåd.
Læs mere om bakteriel vaginose i og efter overgangsalderen her.
Kilder:
¹ Navigating the Vaginal Milieu During Perimenopause: A Narrative Review, 2025
² MedPulse International Journal of Gynaecology, 2020
³ PubMed Central: Vaginal microbiota and UTI risk in peri- and postmenopausal women, 2022
❤️ UDFLÅD ER NOGET GODT – HURRA!
Udflåd er ikke ulækkert, pinligt eller noget, der skal fjernes. Tværtimod – det er kroppens måde at beskytte, smøre og kommunikere på. Når det ændrer sig – lyt. Og når det forsvinder – giv kroppen de rette forudsætninger for at finde balancen igen.
Udflåd er et tegn på liv, balance og sundhed. Og du fortjener at føle dig godt tilpas i din krop – hele livet.
Pas på dig selv & Stay Pussytive ❤
/Fanny Falkman Grinndal
Business Manager Nordics
Peptonic Medical AB
fanny.falkman-grinndal@peptonicmedical.se